• da
  • en

Nyheder august 2011

Udgivet september 2nd, 2011, posted in: Nyhedsbreve by Kommentarer slået fra

Systemløsning af Periferiudstyr til Sprøjtestøbemaskiner

Allesøe har i den seneste tid arbejdet intenst på at udvikle en systemløsning til at optimere sprøjtestøbeprocessen hos vores kunder. Produktkataloget er færdigt, og heri kan man læse om de enkelte produkter til håndtering af sprøjtestøbte plastemner.

Periferiudstyr til IMM

 

Periferiudstyret til sprøjtestøbemaskiner er skabt på baggrund af tidligere udgaver af veldokumenterede og succesfulde produkter, som er blevet forbedret på en række punkter i henhold til udbygningsmuligheder og brugervenlighed. Den nye produktlinje er designet med henblik på optimal behandling af plastemner og optimering af sprøjtestøbeprocessen indenfor 7 parametre, der hver især bidrager til en mere effektiv og stabil produktion.

Hent produktkataloget her og læs om de 7 parametre til en optimal sprøjtestøbeproces eller kig forbi vores messestand (G5730) i Herning d. 6.-9. september og besigtig den nye produktlinje til sprøjtestøbemaskiner.

Udviklingen af Allesøes kvalitetsledelsessystem er midlertidigt sat i bero

På trods af at Allesøes kvalitetsledelsessystem i de seneste to år løbende er blevet udviklet og en endelig ISO9001-certificering er indenfor rækkevidde, så er det blevet besluttet at sætte den sidste udviklingsfase i bero. ”Det er en meget tidskrævende proces at færdiggøre den sidste del af vores kvalitetsledelsessystem og i øjeblikket har vi brug for alle resurser til at søsætte vores nye produktlinje. Derfor har vi valgt at bremse udviklingsarbejdet for en stund” siger Direktør Lars Allesøe som understreger at ISO9001-certificeringen nok skal komme i hus når tiden er inde.

MØD OS PÅ INDUSTRIMESSE I HERNING D. 6.-9. SEPTEMBER

I år deltager vi i samarbejde med Saxe Proces på Skandinaviens største industrimesse – HI11 messen i Herningstand G5730, hvor vores nye kassevekslere, længdebånd og tragtsystem til sprøjtestøbemaskiner vil være opstillet.

6-Akslet Stäubli Robot

Man vil også kunne møde Allesøes nye konstruktør, Claus Hansen, som med stor behændighed har overtaget posten efter Otto Vornøe. Desuden vil der være mulighed for at opleve en 6-akslet Stäubli robot, som vil være opstillet af Saxe Proces på messestanden.

 

Vind det store overblik

Tag et kig forbi Allesøes stand og deltag i konkurrencen om en 30 minutters flyvetur fra enten Roskilde, Odense eller Hadsunds lufthavn, hvor du selv får lov at styre flyet og bestemme kursen.

Ny www.asm.dk

I slutningen af august lancerede vi vores nye hjemmeside, som bibeholder den gamle adresse. Her er der langt mere materiale omkring Allesøes produkter. Hjemmesiden er mere dynamisk og vil løbende blive opdateret med nyheder og informationer fra Allesøe.

Vi vil gerne takke kunder og samarbejdspartnere for opmærksomheden til Otto Vornøes afskedsreception i slutningen af maj. Det var rigtig dejligt at se så mange møde frem og sige tak for denne gang til vores kollega.