• da
  • en

Om os

Allesøe Specialmaskiner bygger maskiner efter opgave

Virksomheden består af to afdelinger: Vores kontor, hvor specialløsninger tegnes og vores værksted hvor delkomponenter fremstilles og produkterne monteres og indkøres.

Allesøe arbejder indenfor tre produktkategorier – Specialmaskiner, Specialkomponenter og Servicering, for at dække alle de behov I måtte opleve indenfor jeres produktion.

- Vi udvikler og fremstiller specialløsninger der understøtter en sammenhængende og driftssikker produktion for at opnå et optimalt output.

- Vi tager stilling til personsikkerhed og ergonomi så jeres sikkerhedsforanstaltninger er optimale

- Vi laver specialløsninger der understøtter LEAN processer og som styrker jeres produktionsflow

- Vi indgår i vedligeholdelse og forebyggelse, så I begrænser antallet af uplanlagte nedbrudstimer i jeres produktion

- Vi uddanner operatører i brug og vedligeholdelse af maskinudstyr, hvilket forlænger levetiden på jeres produktionsudstyr

Historien bag Allesøe Specialmaskiner

Kurt Allesøe startede firmaet i 1963 i hjemmet i Karlslunde, og i 1968 flyttede KA Mekanisk Værksted til de nuværende lokaler i Gundsømagle i Roskilde Kommune. Igennem årene udviklede firmaet sig fra ordreproducerende underleverandør af maskindele til at konstruere specialmaskiner. I 1999 fortog Kurt Allesøe Mekanisk Værksted ApS et generationsskifte, idet sønnen Lars Allesøe overtog ledelsen. Han er i dag firmaets direktør.

I starten af 2009 påbegyndte virksomheden et større strategisk projekt i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Formålet er, at imødekomme de udfordringer, som vores kunder oplever i henhold til at optimere deres produktionsapparater og minimere deres omkostninger. Processen medførte blandt andet et navneskifte fra KA Mekanisk Værksted ApS til Allesøe Specialmaskiner ApS, og dertil fulgte også et nyt logo.

De strategiske tiltag som blev foretaget under projektet har styrket samarbejdet mellem vores tegnestue og produktionsafdeling. Den større sammenslutning mellem vores to afdelinger har gjort udviklingsprocessen mere strømlinet og desuden forkortet sagsforløbet betydeligt.

For mere information om Allesøe produkter, kontakt Direktør Lars Allesøe på 4678 7296 eller via mail